Som udenrigsminister i over ti år var han en drivende kraft i den forvandling af Europa, som fandt sted efter Sovjetunionens og kommunismens sammenbrud i årene omkring 1989.
I Danmark tog Uffe Ellemann-Jensen mange slagsmål med oppositionen om fodnotepolitikken. Han ville ikke bøje sig for kravet om, at Danmark stillede sig uden for det solidariske fællesskab i NATO. For denne stædighed indkasserede han mange næser fra et flertal i Folketinget. I sit livs efterår kunne han glæde sig over, at et bredt flertal i Folketinget og i befolkningen nu bakker op om Danmarks fulde deltagelse i forsvarssamarbejdet i både EU og NATO.
I tretten år arbejdede jeg som Venstres næstformand tæt og loyalt sammen med Uffe Ellemann-Jensen. Da jeg overtog posten som Venstres formand efter Uffe i 1998, kunne jeg bygge videre på det grundlag, han havde skabt. Og han var en del af triumfen, da Venstre blev det største parti i Folketinget ved valget i 2001.
Uffe Ellemann-Jensen var skarp, fræk og vittig. Det skabte ham mange politiske modstandere, og han skilte vandene. Men samtidig måtte modstanderne respektere hans viden, og i den brede befolkning høstede han sympati og anerkendelse for sin ligefremme facon.
Vi vil savne Uffe.
Æret være hans minde!
Anders Fogh Rasmussen