Folketingets formands mindetale for Hans Kongelige Højhed Prins Henrik tirsdag den 20. februar 2018 kl. 10 i Folketingssalen
Det talte ord gælder
Det var med stor sorg, jeg modtog nyheden om, at Hans Kongelige Højhed prins Henrik sov stille ind på Fredensborg Slot den 13. februar.
En sand verdensmand er gået bort, og vi sørger alle over tabet af det kærlige, generøse og åndrige menneske han var, og hvis lige man skal lede længe efter.
Prins Henrik blev født i 1934 i Frankrig, men tilbragte sine tidlige år i Fransk Indokina, hvor hans far drev industrivirksomhed.
I 1952-57 studerede han jura og statskundskab ved Sorbonne i Paris samt kinesisk og vietnamesisk. Senere studerede han orientalske sprog i Hongkong og Saigon.
Efter at have aftjent sin værnepligt i Algeriet i 1959-62 gik prins Henrik målrettet efter at gøre karriere i det franske udenrigsministerium.
Her så han især sig selv som brobygger til Asien og de asiatiske kulturer, som han var meget fascineret af.
Det lykkedes ham at blive ansat i Frankrigs udenrigsministerium i 1962 i ministeriets Asien-afdeling.
I 1963 blev han ambassadesekretær ved Frankrigs ambassade i London.
Hans talent som diplomat lyste op, og efter blot 3 år i London, stod han med udsigt til at blive Frankrigs yngste ambassadør nogensinde.
Men noget var sket i mellemtiden.
Han havde mødt og forelsket sig i Danmarks tronfølger, prinsesse Margrethe.
Og som den klassiske romantiker han var, var der ingen tvivl i hans sind:
Han måtte følge sit hjerte.
Mange husker billederne fra første gang, han trådte ud af et fly i Kastrup Lufthavn og gik ned ad trappen.
Det var som at se en smuk prins træde direkte ud af en eventyrbog.
Brylluppet i Holmens Kirke sommeren 1967 blev ikke kun begyndelsen på et livslangt ægteskab med den danske tronfølger og senere regent, dronning Margrethe.
Det blev også begyndelsen på over 50 års engageret arbejde og virke for Danmark.
Både som en trofast støtte og ledsager for sin hustru, men også selvstændigt i mange sammenhænge.
Selv efter at han officielt i en alder af 81 år trak sig tilbage, blev han alligevel ved med at arbejde for Danmark.
Han favnede bredt og hans lyst til at lære nyt og udvikle sine mange talenter varede ved til det sidste.
Hans nysgerrighed efter at opleve verden, hans passion for kunsten og hans filosofiske tilgang til livet gjorde ham til en skattet livsledsager, ven og samtalepartner.
I Danmark uddannede prinsen sig til pilot i flyvevåbenet.
Han tog privattimer på kunstakademiet og gik i træning som sejlsportsmand.
Det danske sprog blev det sjette i rækken, som han kunne tale, ved siden af fransk, spansk, kinesisk, vietnamesisk og engelsk.
I 1969 begyndte han at arbejde for Dansk Røde Kors.
Han fik ansvaret for at koordinere det danske hjælpearbejde med det internationale hovedkvarter i Genève, og med det fik han mulighed for at bruge sine internationale og diplomatiske erfaringer.
Det var ikke en ærespost…….Det var et arbejde.
Det humanitære arbejde var ikke det eneste, prins Henrik føjede en international dimension til.
Som den store dyreven, han var, engagerede han sig aktivt i dyre- og naturbeskyttelse og blev præsident for WWF Verdensnaturfonden i Danmark.
På samme måde var det med hans interesse for verdenskulturarven.
Her lagde han i mange år et stort arbejde i den internationale organisation, Europa Nostra, som han var international præsident for gennem 17 år.
Også de danske eksporterhverv blev et område, hvor Prins Henrik kunne se, at han kunne gøre nytte for Danmark og åbne døre.
Han har deltaget i utallige danske handelsdelegationer.
Når han ledsagede Dronning Margrethe på statsbesøg i udlandet, og majestæten var hovedpersonen i det officielle program, var det ham, der stod i spidsen for erhvervsprogrammet.
Også her kom hans kulturforståelse og erfaring fra diplomatiet til sin ret.
Især i Japan og Kina og andre asiatiske lande var der stor respekt omkring hans navn og deltagelse.
Endelig var gastronomien en af hans mange, store passioner, og for ham var kunst og gastronomi to sider af samme sag.
Prins Henrik nåede at udgive flere kogebøger, som udkom på både dansk og fransk.
I takt med, at flere og flere danskere fik smag for vin og interesse for vinproduktion, var der mange, der nød at følge med i hans parallelle liv som vinbonde på regentparrets vinslot i Cayx.
Her fik han hurtigt sat en professionel vinproduktion i system.
Prins Henrik tog Danmark og danskerne til sig.
Hans store hjerte bankede også for os og alle de ting, som vi i Danmark er gode til.
Hans gode humør, glæde ved livet og evne til at være til stede nåede ud til rigtig, rigtig mange.
Derfor er vi så taknemmelige for, at han valgte os. Og derfor er vi så berørte af, at han ikke er hos os længere.
Hans største og fremmeste kald i Danmark har dog været som trofast støtte for sin hustru og dronning.
Man skal ikke langt ind på siderne af hans digtsamlinger, før man fuldstændig betages af hans uforbeholdne og udtryksfulde kærlighed til sin hustru og livsven.
Og hvis det ovenikøbet er en af de digtsamlinger, som dronningen har illustreret, så har man det fineste bevis på, hvilken støtte og berigelse, de to ægtefæller har været for hinanden i kunsten og i kærligheden.
Dronning Margrethe har ved flere lejligheder offentligt takket prinsen for hans store støtte og inspiration.
Den beundringsværdige og engagerede tilgang, som dronningen har til sin livsopgave, har hun altid givet prinsen en stor andel i.
Det har alle danskere kunnet se og mærke. Derfor er folkets medfølelse i disse dage så dybfølt, og derfor er den tomme plads ved siden af dronningen så trist at iagttage.
Verden har mistet en af sine store personligheder.
Det er et smerteligt tab og en stor sorg for familien og vennerne.
Det er et smerteligt tab og en stor sorg for os alle sammen.
På hele Folketingets vegne sender jeg min dybeste medfølelse og kondolence til Hendes Majestæt Dronningen og hele den kongelige familie.
Æret være prins Henriks minde.
Må jeg bede alle om ét minuts stilhed.
……Tak!