
På den måde kan behandlingen sættes i gang så hurtigt som muligt.
Læs mere om funduskameraet her:
To øjne kigger på hinanden fra hver sin side – et klik og på computerskærmen ved siden af dukker noget, der ligner en planet fra en rumfilm op: En rund, orange sol med floder af rødt og en lysegul cirkel i midten.
Men det er ikke science fiction, men derimod det indre af et øje, der er dukket op på skærmen ved hjælp af fundus-kameraet på Rigshospitalet Glostrup. Fundus er nemlig nethinden, tapetet på øjets inderste, bagerste overflade.
- Billedet er af så høj kvalitet, at du detaljeret kan se øjets nethinde, hvor lyset omdannes til nervesignaler, der ender i hjernen, hvor billedet dannes. På billedet kan man se, om der er forandringer som blødninger, alderspletter med mere, forklarer Miriam Kolko, der er professor og overlæge på Afdeling på Øjensygdomme på Rigshospitalet i Glostrup.
Patienten lægger hovedet til rette og stirrer på en prik i kameraet, et kraftigt lysglimt lyser op og billedet tages gennem det, som Miriam Kolko kalder øjets nøglehul, nemlig pupillen.
Bruger en tredjedel af hjernens kraft
De 1,2 millioner små kabler i bunden af øjet udgør tilsammen synsnerven, der sender signalerne fra omverdenen videre, og den kan også ses på fotoet.
- Alt, hvad vi ser, går gennem synsnerven til bearbejdelse i hjernen, og det arbejde optager faktisk en tredjedel af al hjerneaktiviteten. Med fundus-kameraet kan vi se direkte ind på en fremskudt del af hjernen, siger Miriam Kolko.
Den teknologiske udvikling i sundhedsvæsenet er rivende, så med sin teknik, der rækker langt tilbage – det første fundus-kamera kom på markedet i 1926 – er apparatet en ældre, men pålidelig traver.
- Det tager flotte og virkeligt brugbare billeder, og er godt til at hjælpe med at diagnosticere patienterne. Desuden er der visse blødninger, som du kun kan se på et fundus-billede, siger Miriam Kolko.
Og ind i mellem kan lægerne også se sygdomme, de slet ikke ledte efter.
- Det kan være sygdomme, hvor patienten ikke har oplevet symptomer endnu, men hvor vi kan se forandringer. På den måde kan vi starte behandlingen rettidigt, siger Miriam Kolko.
Rigshospitaler.dk