Jeg havde fornøjelsen af at møde hende til netop den optagelse og en tilsvarende uge før hos DR, hvor vi var i sofaen sammen i "Året der gik".
Dén optagelse sluttede ved 22.30-tiden. Jeg var træt, fordi jeg samme dag havde haft møder i Statsministeriet og havde været til klimatopmøde i Paris. Men Lisa spurgte, om vi ikke lige skulle ud og spise en bøf sammen! Og hvad gør man så...
Jeg ville ikke stå tilbage for en kvinde på den rigtige side af 100 år - og da slet ikke hele Danmarks Lise. Og den beslutning fortrød jeg ikke. Hun var som altid fuld af energi, humor og skarpe holdninger.
Så der sad hun så og spiste bøf (jeg nøjedes med lidt spansk skinke) og var meget beleven og vidende selskab. For Lise læser både Politiken og Berlingske, og har derfor blik for alt, der rør sig i Danmark og verden: Merkels svære regeringsforhandlinger bekymrede hende den aften, og mine genvordigheder fik også et par ord med på vejen...
Selvom hun mener Politiken tager fejl i meget, læser hun den troligt hver morgen, "fordi det er vigtigt at lytte til dem, man er uenig", som hun sagde. Det har hun ret i. For det er vel ret beset sådan, at vi som mennesker og samfund udvikler sig. Vi skal have nuancerne med.
Så det skal være mit næsten-nytårsaften-ønske, at flere gør som Lise: Lytter til dem, vi er uenige med.
Hav en god aften.
Kelda: "Laks Løkke Rasmussen Facebook".
SáH