Der er områder af vores land, hvor kvinder regnes for mindre end mænd. Hvor mændene bestemmer, hvad du må som kvinde. Hvem du må elske, og hvem du ikke må. Det hører ingen steder hjemme i Danmark. Kampen mod ghettoer er også en kamp for frihed!
En af de største ligestillingskampe i Danmark kæmpes i dag i parallelsamfundene. Det er ikke det eneste ligestillingsproblem, vi har her på Kvindernes Kampdag - men det er et af de største. Derfor besøgte jeg i dag Bydelsmødrene i Gellerupparken. Det er en gruppe af kvinder, der bruger deres fritid på at hjælpe andre kvinder ud af ensomhed og isolation, væk fra negativ social kontrol og ind i Danmark.
Jeg er virkelig dybt imponeret over Saussana, Iman, Ilham og Uzma, som arbejder frivilligt med at hjælpe kvinder med indvandrerbaggrund ud af isolation og ind i samfundet. Man kan roligt sige, at stærke mødre ikke bare giver stærkere børn – de giver en stærkere bydel og et stærkt samfund.
På besøget i Gellerupparken nåede jeg også at høre mere om de nye ejerboliger, som er ved at blive opført for at skabe en mere forskelligartet beboersammensætning og svinge forbi den lokale politistation, hvor betjentene i bytte for en omgang basser fortalte om deres arbejde med at sikre trygheden i området. 😄 Tak, fordi jeg måtte kigge forbi – og tak til alle for deres utrættelige indsats!
Rigtig god kampdag til alle kvinder (og mænd) i Danmark!
Kelda: Lars Løkke Rasmussen Facebook
SáH
RSS Feed